Administrativ medarbejder til sekretærteam – timelønnet stilling i Aalborg
Er du på udkig efter et meningsfuldt job, hvor du kan gøre en forskel for patienter – og samtidig få værdifuld erfaring med administration i sundhedsvæsenet? Så er denne stilling måske noget for dig.
Capio Privathospital søger en imødekommende og serviceminded medarbejder til vores team af sekretærer. Stillingen er oplagt for dig, der er studerende og har et sabbatår uden måske at vide hvad næste skridt skal være.
Om jobbet
Som medarbejder i vores sekretariat vil du blive lært op i en række forskellige opgaver. Du vil blive en værdifuld spiller i sekretariatet i forhold til at aflaste sekretærerne med deres opgaver. Vi har en forventning om, at du vil blive lært op i håndtering af journaler, booking, hjælp på telefonen og andet forefaldende. Der kan også ind imellem blive behov for hjælp til bemanding i receptionen.
Det er vigtigt, at du har et naturligt servicegen, er udadvendt og er god til at tale med mennesker i alle aldre, både i telefonen og ansigt til ansigt. Fleksibilitet og hjælpsomhed er ligeledes vigtigt, da vi ofte kan have dage, hvor vi må sadle om i forhold til den ellers lagte plan for dagen.
Der er tale om en timelønnet stilling med start snarest muligt. Forventet ugentligt timetal 30-37 timer.
Vi tilbyder
- En timelønnet stilling med fleksible arbejdstider
- Mulighed for at få indblik i arbejdet på et moderne hospital
- Et godt og hjælpsomt arbejdsmiljø med dygtige kolleger
- Erfaring, som kan være værdifuld for en fremtid inden for administration eller sundhedssektoren
Som person er du
- Smilende, udadvendt og god til at lytte, så du kan sætte dig i øjenhøjde med vores patienter, når du kommunikerer med dem telefonisk og fysisk
- Ansvarsbevidst
- Fleksibel
- Positivt indstillet og har mod på at springe ud i nye opgaver
Det er en fordel, hvis du har erfaring med kundeservice, fx fra reception eller lignende.
Arbejdstiden vil primært ligge i tidsrummet mandage-fredag fra 08.00 – 16.00.
Der kan ind i mellem blive behov for hjælp til dækning af aftenvagter.
Yderligere information om stillingen
Har du brug for yderligere information om stillingen, er du velkommen til at kontakte Ledende lægesekretær Maria Lassen på mail mla@capio.dk
Jobsamtaler
Der afholdes jobsamtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rette. Så vent ikke for længe med at sende din ansøgning.
Capio er et alsidigt privathospital med speciale i hhv. diagnosticering og behandling af ryg- og nakkelidelser samt almen kirurgi – herunder mave-tarm, urologi, ortopædkirurgi, håndkirurgi og plastikkirurgi samt en lang række øvrige specialer. Vi har fem hospitaler beliggende i henholdsvis Hellerup, Odense, Aalborg, Viborg og Aarhus. Vi har gennem årene været i konstant vækst og er i dag et af de største privathospitaler i Danmark samt en del af Ramsay-koncernen. Vi vægter kvalitet og patientsikkerhed meget højt, og har konstant fokus på høj patienttilfredshed.
I Capio værdsætter vi diversitet og opfordrer alle, uanset kønsidentitet, alder, baggrund, handicap eller etnicitet, til at søge stillingen.
Læs mere om os på www.capio.dk