Serviceassistent søges til Capio Privathospital Odense

Har du hænderne godt skruet på og sans for orden?

Vi søger en serviceassistent til cirka 12 timer om ugen, med mulighed for arbejde i morgen- eller aftentimerne.

Du kommer blandt andet til at hjælpe med rengøring og praktiske opgaver på hospitalet. Og hvis du samtidig er typen, der kan hænge en hylde op, spænde en skrue eller finde værktøjskassen frem, når noget driller, er det bestemt en fordel.

Vi forestiller os, at du:

  • har erfaring med rengøring, service eller praktisk arbejde.
  • arbejder selvstændigt og tager ansvar for dine opgaver.
  • har sans for orden og ser, hvad der skal gøres.
  • har hænderne godt skruet på og trives med praktiske opgaver.
  • er stabil og har lyst til at være en del af et godt fællesskab.

Hos Capio er du en vigtig del af hverdagen. Et rent, pænt og velfungerende hospital betyder noget for både patienter og kolleger, og vi hjælper hinanden, når der er brug for det.

Stillingen er på cirka 12 timer om ugen med arbejdstid i morgen- eller aftentimerne efter nærmere aftale.

Yderligere oplysninger og ansættelse

Vi ønsker en ny kollega, der kan starte snarest muligt og senest 1. november. Hvis du har yderligere spørgsmål til stillingen kan Hospitalschef Helle Hillingsø kontaktes på hhil@capio.dk

Ved ansættelse skal der fremvises straffeattest.

Lyder det som noget for dig? Så glæder vi os til at høre fra dig.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven

Capio er et alsidigt privathospital og med speciale i hhv. diagnosticering og behandling af ryg- og nakkelidelser samt almen kirurgi – herunder mave-tarm, urologi, ortopædkirurgi, håndkirurgi og plastikkirurgi samt en lang række øvrige specialer. Vi har fem hospitaler beliggende i henholdsvis Hellerup, Odense, Aalborg, Viborg og Aarhus. Vi har gennem årene været i konstant vækst og er i dag et af de største privathospitaler og største sundhedsleverandør i Danmark samt en del af Ramsay-koncernen. Vi vægter kvalitet og patientsikkerhed meget højt, og har konstant fokus på høj patienttilfredshed.
I Capio værdsætter vi diversitet og opfordrer alle, uanset kønsidentitet, alder, baggrund, handicap eller etnicitet, til at søge stillingen.

Læs mere om os på www.capio.dk
Frist:
Kontaktperson:
Helle la Cour Hillingsø Hospitalschef
Stillingstype: Deltid
Capio Privathospital
CVR 27506909
Kontakt os her