Har du lyst til at prøve at arbejde i det private, hvor teamsamarbejdet er i højsædet omkring vores patienter, så er det nu du skal søge hos os!
Vi søger timelønnede sygeplejersker til sengeafdelingen, operationssygeplejersker og anæstesisygeplejersker til Capio Privathospital i Odense.
Capio tilbyder
Capio er et højtspecialiseret privathospital i centrum af Odense.
Vi er et team af sygeplejersker, læger, lægesekretærer og servicemedarbejdere, der arbejder i et stærkt fagligt miljø, hvor vi sætter faglig stolthed, trivsel og arbejdsglæde i højsædet.
Vi tilbyder vikararbejde som sygeplejerske i et uformelt arbejdsmiljø med et godt tværfagligt samarbejde med dygtige kolleger.
Vores gruppe af vikarer har varierende antal arbejdstimer. Vi kan derfor tilbyde et fleksibelt job, hvor du selv er medbestemmende i forhold til din arbejdstid.
Vi har personaleparkering under hospitalet.
Hos Capio er patienten i fokus, og vi har et ønske om, at adgangen til at komme i dialog med os, skal være let og problemfri. Vi kalder det “sammen om patienten”.
Capio Odense søger
Vi søger sygeplejersker med erfaring indenfor ortopædkirurgi, rygkirurgi og mavetarmkirurgi.
Vi ønsker, at du har minimum 2 års erfaring som sygeplejerske i et af ovenstående specialer. De specialer du ikke har kendskab til, vil du blive introduceret til.
Motiveres du af høj faglig standard, en effektiv og afvekslende dagligdag, medindflydelse og at være tæt på patienterne, så er en plads i vores vikarteam helt sikkert noget for dig.
Har ovenstående vakt din interesse, så send straks en ansøgning. Vi ansætter løbende nye vikarer.
Yderligere information
Har du brug for yderligere information om stillingen, er du velkommen til at kontakte Ledende Sygeplejerske Pernille Bonde på mail: pbon@capio.dk.